Casambi løsninger

Enkelte Casambi løsninger til hjemmet

Vanpee har i samarbejde med Light-Tech leveret Casambi lysstyring til et køkken-alrum hos en familie i Gilleleje. Familien har fået nyt køkken og i den forbindelse er der opsat Light-Tech meterlys under soklen som styres af en Casambi ASD, som er en trådløs enhed til LED- og halogendrivere med 0-10V, 1-10V eller DALI-dæmp. Der er ligeledes brugt en Casambi ASD til styring af lyset i overskabene i køkkenet. De to lysekroner og lampen over familiens spisebord styres hver især af en Casambi TED enhed, som er en Bluetooth-kontrollerbar bagkantsdæmper til betjening af glødepærer, dæmpbare LED-lamper og LED-drivere.

Der er oprettet fire forskellige scenarier, så familien nemt og hurtigt kan styre lyset. Der er oprettet et scenarie som kan bruges når der laves mad i køkkenet og et andet når den står på hyggelig middag med stearinlys, hvor lyset langsomt dæmpes for at fremhæve stemningen når gæsterne sætter sig til bords for at spise. Ydermere er der oprettet et home alone scenarie, hvor lyset tænder på angivne tidspunkter for at sende signal om, at der er nogen hjemme. Der er opsat et EnOcean tryk til at betjene de forskellige scenarier – alt i alt en enkelt løsning, som giver rigtig meget komfort for pengene.

Design og projekt: Light-Tech v/Steen Bolbroe

Casambi styring: Vanpee A/S

Vanpee har i samarbejde med Light-Tech leveret Casambi lysstyring til dette køkken-alrum. I køkkenet er der installeret nedhængt loft med både opadvendt og nedadvendt lys. Det nedhængte loft måler ca. 3 x 1,5 meter og er derfor identisk med arbejdsøen. Her anvendes Casambi til at styre det indirekte lys, som giver et flot lys over arbejdsøen. Når det nedadvendte meterlys tændes kommer der rigeligt med lys over øen til at arbejde ved. Til denne løsning er der anvendt tre Casambi ASD enheder til henholdsvis det opadvendte og nedadvendte lys samt til meterlyset ved køkkenbordet. En Casambi TED bruges til at styre lamperne over spisebordet. Derudover er der opsat en EnOcean kontakt med fire tryk, som gør det nemt at styre lyset i køkken-alrummet – alt i alt en flot løsning, som kommer rigtigt til sin ret i det ca. 70 m2 store køkken-alrum.

Opgaven er udført i samarbejde med Tømrer Michael Carstensen, JBH EL service og Light-Tech.

Smart Casambi løsning til kontoret

Vanpee har i samarbejde med Light-Tech og JBH EL service leveret Casambi lysstyring til Røschke Auto Trading i Hillerød. Firmaets 9 medarbejdere kan via Casambi app’en på deres smartphones justere lyset over egen arbejdsplads. Der er brugt antidark easy duo, som giver et rigtig godt lys med en meget høj CRI, som har stor betydning for at medarbejderen får lige præcis den lysmængde der ønskes.

Konferencerummet hos Røschke Auto Trading tjener både som frokoststue og møderum til daglige briefinger. Her er opsat nedhængt Light-Tech meterlys hvor der i armaturet er indbygget driver, dæmpermodul samt en Casambi ASD. Når der bliver afholdt møder eller konferencer kan man via sin smartphone justere på lysstyrken eller aktivere scenarier. Lyset over konferencebordet samt easy spots ved væggene kan styres individuelt og via tryk, hvor der også er sluk alt funktion.

Ved hovedindgangen er der anvendt en Casambi TED, hvor der er oprettet intervaller for hvornår lyset skal tænde og slukke. Casambi justerer her selv lyset i forhold til det naturlige dagslys, alt afhængigt af årstiden. Det er dermed en løsning hvor der er tænkt på det gode lys og samtidig har en god driftsøkonomi, hvilket er godt for både elregning og CO2-aftryk. 

Opgaven er udført i samarbejde med JBH el service og Light-Tech.